Arkitekttegnet og bygget bålsted og shelter i Kangerlussuaq Over en 10 dage lang workshop, sommeren 2021, var arkitekt Sami Rintalt og et hold af 14 arkitekt- og håndværks studerende og nyuddannede fra forskellige steder i verden samlet i Kangerlussuaq med en intention om at se, forme og udvikle en bygningsstruktur fra genbrugsmaterialer. Projektet er arrangeret som en del af et større initiativ, organiseret af Prosjekt67 fra Norge. Strukturen er formet til at skulle overleve det hårde arktiske klima, samt tjene lokalbefolkningen og besøgende i de kommende år, og kun efterlade mindre nødvendige spor i landskabet. Projektet er placeret på en sandet bakke i den sydlige ende af Sønderstrøm fjord, ved siden af en nedlukket radarstation, kendt som Mickey Mouse i lokale munde. Fra det sted kan man få en god udsigt over Kangerlussuaq, fjorden samt floden der strømmer forbi med massive mængde af vand fra Indlandsisen. Designet er skabt i fællesskab der over dage som arbejdet udviklede, transformerede sig fra simple stenvægsopbygninger til et fuldt funktionelt shelter med bænke, belægning og et ildsted. Materialerne er fundet på den lokale dump. Her var bemærkelsesværdige mængder af genbrugsmøbler, bygningselementer, Air Force køretøjer samt andre elementer der former historien fra den gamle amerikanske base. Meget af gruppens tid og energi bestod i at samle, bære og forberede bygningselementerne til den endelig konstruktion. Træ og sten blev favoritmaterialet som bygningsmateriale imod de mange stål elementer, der ellers var oplagt og i store mængder findes på dumpen. Den endelige struktur er lavet af genbrugstrædøre og transportkasser formet i tre V-formet vægge der holdes sammen af søm, også fundet på dumpen. Disse vægge er beklædt på ydersiden af tørre stablet sten fundet på stedet. Da inuitbefolkningen gradvis ændrede sig fra en nomade kultur til at slog sig fast ned sent i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede, blev traditionelle inuit-byggematerialer som sten og tørv ofte blandet med koloniale bygningsdele som trædøre, vinduer og tage. På grund af den intuitive brug af de fundne byggematerialer og elementer, ligner shelteret utilsigtet typiske grønlandske boliger fra den tid. Den tegnet inspiration fra ravnen kommer fra inuit-tegnet af ravnen, den endelige struktur former et intimt og introvert rum som en forsigtig kontrast til de dramatiske omgivelser, floden og den sorte vertikale klippe af Ravne fjeldet eller Tulukkat Qaqqat. Rummet er beskyttet mod stærke vinde er fjorden, fjeldet og floden og indrammet af døråbningerne mellem de tre fritstående vægge, hvilket giver lokalsamfundet et rum til samling og refleksion. Til inspiration blev denne sang sunget af vores grønlandske deltagere og måske den også bliver sunget af kommende besøgende: “Tulugaaraq krankraaraq piaqqatinngooq qiappunngooq Tulugaaraq krankraaraq perliliivippunngooq Tulugaaraq krankraaraq piaqqatinngooq qiappunngooq Tulugaaraq krankraaraq perliliivippunngooq” På vegne af gruppen, Sami Rintala og Prosjekt67 byder vi alle velkomne til at benytte og nyde det nye rum, send os gerne billeder som sæsonen og landskabet ændrer sig selv. Særligt tak til fondene og sponsorerne som har gjort projektet muligt, herunder Qeqqata Kommunia, Nordland Fylkeskommune, OCA Norway, NAPA, Nordisk Kulturfond – OPSTART og vores sponsorere KISS, Albatros Arctic Circle, Kang Mini Marked, UNESCO - Aasivissuit – Nipisat, uden jeres støtte havde projektet ikke været muligt. Skrevet på vegne af Prosjekt67 som den grønlandske bosiddende partner Sofie Frydenrejn Johansen, Landskabs-og Bygningsarkitekt, FRYDNREJN og arkitektstuderende samt deltager i workshoppen Fredrik Rosing.