I de seneste år har jeg koncentreret mig om landskabet og byggeskik i Arktis og Norden. Her er et udsnit af nogle af de projekter, hvis du har en særlig interesse for et mere dybde gående portfolio, så kontakt mig endelig: sofie@frydnrejn.dk
Landskab
UNESCO, Aasivissuit - Nipisat
Inuit hunting ground between ice and sea
Grønland år 2019 - 2023
Formidling og tilgængelighed af verdensarvsområdet i landskabet, museumsregi og medier
Landskab, natur eller naturlandskab.
Et landskab er en horisontal scene, hvor arkitektur og bylandskab kan betragtes mere vertikalt, naturen derimod er et mere abstrakt begreb.
Naturen vil altid søge at skabe og udvikle en balance i et landskab uanset menneskelig påvirkning. Naturen er konstant levende og vil sammen med landskabet være til stede uanset påvirkning af mennesket. Den vil det altid være der først og sidst.
Landskab og Arkitekturen er en stor del af mig.
Det at være med til at skabe de rum der former sig både om os såvel som at kunne se rummene der allerede er tilstede i vores hverdag.
Scenografering af Verdensarv
KADK, Afgangsprojekt
Ilulissat, Grønland år 2015
Aktuelt
Assilisat atorlugit Sisimiuni illoqarfiup iluani angalaaqataagit
Sofie Frydenrejn Johansen, landskabsarkitekti
Marie Bønløkke Missuno, historikeri
Sumiiffiit isikkiviillu inuit uagutsinnit siulliullutik ingerlaffigereersimasaat ullut tamaasa sanioqquttarpavut. Kikkut tamarmik sumiiffigisimasaminnut malunniutinik qimataqartarput, aamma nunarsuaq ukiut hunnorujut, imaluunniit halvtredsiinnaat qaangiuttut ullumikkornit allaanerujussuarmik isikkoqarnikuuvoq. Imaluunniit taamaappa?
Tamanna, allarpassuillumi Sisimiuni sapaatip akunnerata tullianiit immaqa akissutissarsisinnaassavatit. Assit sinai angisuut qulit, QR-kodilersukkat aamma illoqarfiup iluani ilioqqarneqarsimasut, aqqutigalugit isikkiviit ilisimariikkatit nutaatut (imaluunniit qangatut) isiginnaarsinnaavatit, aamma qanoq aamma sooq illoqarfik ullumikkut isikkumisut isikkoqalersimanersoq ilikkagaqarfiginerullugu.
Assip sinaa nassaariuk, QR-kodi scanneruk takullugulu sumiiffik siusinnerusukkut qanoq isikkoqarnikuusimanersoq. Annertunerusumik paasisaqarusukkuit sumiiffiup oqaluttuassartaa pillugu aamma atuagaqalaarsinnaavutit. Illit nammineq assiliillutit misiliisinnaavutit, aamma assip sinaanut iserusukkuit taamaaliorsinnaavutit — taamaalillutillu eqqumiitsuliamut oqaluttuarisaanermullu akuulerlutit. Aamma una atorlugu tag’erisinnaavutit, #udsigttilfortiden, taava assilisat siammartissavarput, ullumikkullu oqaluttuassartap qanoq ittuunera takutillugu.
Suliniut ”Qangaanerusumut Isikkivik” Pop-Up installationitut takutitassiaavoq, taamalu aamma peerneqaqqittussaalluni. Assit sinai kingorna ingerlaqqissapput, siullermik Norgemut kingornalu Atlantikup avannarpasissuani sumiiffinnut allanut. #udsigttilfortiden Facebookikkut, Instagramikkut aamma linkikkut malinnaaffigisinnaavat.
Suliniut Sisimiuni angalaartarnerpassuarnit, aamma illoqarfiup iluani eqqumiitsuliat aamma oqaluttuarisaaneq pillugit oqaloqateqartarnernit isumassarsiaavoq. Sisimiuni aamma Nuummi katersugaasivinni allagaateqarfinnilu —aap, nunarsuarmi tamarmi—illoqarfimmit assilisat oqaluttuallu pillugit nassaassaqarpoq, oqaluttuarisaanermik suliallip soqutiginnilluartup kisimi pissarsissutigisinnaasaanik. Tamanna allanngortikkusupparput. Suliniummi matumani assit oqaluttuarisaanermut tunngasut arlalialunnguit Sisimiunut utertippavut, inissillugillu —ilumoorluinnartumik—sumiiffinnut assilineqarfigisimasaannut. Landskabsarkitektitut isigalugu taamatut inissiigallarneq uummarissisitsinissamik periarfissiivoq, nutaamillu illoqarfiup qanoq ittuuneranik takutitsillunilu isikkivinnik sinaakkusiilluni. Taamanikkut iliortarneq malillugu ullumikkut suli isikkiviit taakku assinginik assiliillutalu sinileerusuppugut?
Qeqqata Kommuniata, Nordisk Kulturfondip aamma Eqqumiitsuliornermut Aningaasaateqarfiup suliniummut tapersersuinerannut qujanaq.
Udsigt til fortiden
Kom med på en fotografisk byvandring rundt i Sisimiut
Sofie Frydenrejn Johansen, landskabsarkitekt
Marie Bønløkke Missuno, historiker
Hver dag går vi forbi steder og udsigter, hvor mennesker har gået før os. Alle har sat deres spor og verden for hundrede, eller bare halvtreds år siden så meget anderledes ud end den gør i dag. Eller gjorde den?
Det og meget andet kan du måske finde svar på i Sisimiut fra næste uge. Gennem ti store billedrammer udstyret med QR-koder og placeret rundt omkring i bybilledet, kan du se dine kendte udsigter på en ny (eller gammel) måde og lære mere, om hvordan og hvorfor byen er kommet til at se ud, som den gør det i dag.
Find en ramme, skan QR-koden og se hvordan stedet har set ud tidligere. Vil du vide mere, kan du også læse lidt om stedets historie. Prøv gerne at tage dit eget billede, og har du lyst til at gå ind i rammen, kan du også det—og blive en del af kunsten og historien. Tag os gerne med #udsigttilfortiden, så deler vi dit billede og viser historien i dag.
Projektet ”Udsigt til Fortiden” er en Pop-Up installation og kommer altså kun til at stå midlertidigt. Siden skal rammerne rejse videre, først til Norge og siden til andre steder i Nordatlanten. Følg med på #udsigttilfortiden på Facebook, Instagram og på linket.
Projektet er inspireret af talrige vandringer rundt i Sisimiut og samtaler om kunst og historie i byrummet. På museer og arkiver i Sisimiut og Nuuk—ja i hele verden—ligger der billeder og historier om byen, som kun kommer den mest interesserede historiker til gode. Det vil vi gerne ændre på. Med dette projekt tager vi en lille samling historiske billeder tilbage til Sisimiut og placerer dem—bogstaveligt talt—der hvor de blev taget. Fra et landskabsarkitektonisk perspektiv, giver den midlertidige installation mulighed for at skabe liv, der viser sider og indrammer udsigter af byen på en ny måde. Vil vi stadig tage billeder og indramme de samme udsigter i dag, som man gjorde en gang?
Tak til Qeqqata Kommunia, Nordisk Kulturfond og Eqqumiitsuliornermut Aningaasaateqarfik for støtte til projektet.
Photo by Christina
Tulugaq / Et Ravne Ly
Arkitekttegnet og bygget bålsted og shelter i Kangerlussuaq Over en 10 dage lang workshop, sommeren 2021, var arkitekt Sami Rintalt og et hold af 14 arkitekt- og håndværks studerende og nyuddannede fra forskellige steder i verden samlet i Kangerlussuaq med en intention om at se, forme og udvikle en bygningsstruktur fra genbrugsmaterialer. Projektet er arrangeret som en del af et større initiativ, organiseret af Prosjekt67 fra Norge. Strukturen er formet til at skulle overleve det hårde arktiske klima, samt tjene lokalbefolkningen og besøgende i de kommende år, og kun efterlade mindre nødvendige spor i landskabet. Projektet er placeret på en sandet bakke i den sydlige ende af Sønderstrøm fjord, ved siden af en nedlukket radarstation, kendt som Mickey Mouse i lokale munde. Fra det sted kan man få en god udsigt over Kangerlussuaq, fjorden samt floden der strømmer forbi med massive mængde af vand fra Indlandsisen. Designet er skabt i fællesskab der over dage som arbejdet udviklede, transformerede sig fra simple stenvægsopbygninger til et fuldt funktionelt shelter med bænke, belægning og et ildsted. Materialerne er fundet på den lokale dump. Her var bemærkelsesværdige mængder af genbrugsmøbler, bygningselementer, Air Force køretøjer samt andre elementer der former historien fra den gamle amerikanske base. Meget af gruppens tid og energi bestod i at samle, bære og forberede bygningselementerne til den endelig konstruktion. Træ og sten blev favoritmaterialet som bygningsmateriale imod de mange stål elementer, der ellers var oplagt og i store mængder findes på dumpen. Den endelige struktur er lavet af genbrugstrædøre og transportkasser formet i tre V-formet vægge der holdes sammen af søm, også fundet på dumpen. Disse vægge er beklædt på ydersiden af tørre stablet sten fundet på stedet. Da inuitbefolkningen gradvis ændrede sig fra en nomade kultur til at slog sig fast ned sent i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede, blev traditionelle inuit-byggematerialer som sten og tørv ofte blandet med koloniale bygningsdele som trædøre, vinduer og tage. På grund af den intuitive brug af de fundne byggematerialer og elementer, ligner shelteret utilsigtet typiske grønlandske boliger fra den tid. Den tegnet inspiration fra ravnen kommer fra inuit-tegnet af ravnen, den endelige struktur former et intimt og introvert rum som en forsigtig kontrast til de dramatiske omgivelser, floden og den sorte vertikale klippe af Ravne fjeldet eller Tulukkat Qaqqat. Rummet er beskyttet mod stærke vinde er fjorden, fjeldet og floden og indrammet af døråbningerne mellem de tre fritstående vægge, hvilket giver lokalsamfundet et rum til samling og refleksion. Til inspiration blev denne sang sunget af vores grønlandske deltagere og måske den også bliver sunget af kommende besøgende: “Tulugaaraq krankraaraq piaqqatinngooq qiappunngooq Tulugaaraq krankraaraq perliliivippunngooq Tulugaaraq krankraaraq piaqqatinngooq qiappunngooq Tulugaaraq krankraaraq perliliivippunngooq” På vegne af gruppen, Sami Rintala og Prosjekt67 byder vi alle velkomne til at benytte og nyde det nye rum, send os gerne billeder som sæsonen og landskabet ændrer sig selv. Særligt tak til fondene og sponsorerne som har gjort projektet muligt, herunder Qeqqata Kommunia, Nordland Fylkeskommune, OCA Norway, NAPA, Nordisk Kulturfond – OPSTART og vores sponsorere KISS, Albatros Arctic Circle, Kang Mini Marked, UNESCO - Aasivissuit – Nipisat, uden jeres støtte havde projektet ikke været muligt. Skrevet på vegne af Prosjekt67 som den grønlandske bosiddende partner Sofie Frydenrejn Johansen, Landskabs-og Bygningsarkitekt, FRYDNREJN og arkitektstuderende samt deltager i workshoppen Fredrik Rosing.
11. juli, 2021:
Sofie Frydenrejn Johansen /
Walking Landscapes Silkeborg
TID: 12 timers vandring
RUTE: Fra Ny Nørreskov – langs en planlagt grøn sti tæt ved Djævlemosen – langs Nebel bæk og ned til Gudenåen – langs trækstien – forbi Resendal – slutter inde i Nordskoven.
KATEGORI: Performance
Støttet af :
Arkitektur
Villa O - Bolig
Helgelandskysten, Norge år 2016-17
Valrygg Studio
