top of page
Umiarsuit HMS's Diligence; Phoenix aamma Talbot Sisimiut eqqaanni juunimi 1854-imi kisarsimasut assilineqarnerat. Assi: Royal Collection Trust / © Her Majesty Queen Elizabeth II 2022
Fotografi af skibene HMS's Diligence; Phoenix og Talbot for anker ved Sisimiut i juni 1854. Foto: Royal Collection Trust / © Her Majesty Queen Elizabeth II 2022.
PULAMMAGIAQ
Sisimiut nalinginnaasumik umiarsualiveqartuaannarnikuuvoq, inuit Kalaallit Nunaata kitaata sineriaani angalasut ingerlaqqinnginnerminni oqquisimaarfigisinnaasaannik. 1800-kkut ingerlaneranni, umiarsualivivimmik sanaartortoqarnera sioqqullugu, umiarsuit angisuut napparutillit tingerlaatillillu kangerliumanermi kisarsimasarput. Sapaatit akunnerpassui atorlugit tamaanga killinniarsarisarput. Maanna umiarsuit takornariartaatit amerlasuutigut sumiiffinni taakkunaniittarput, taamaattorli umiartornerup sivisussusia aamma umiarsuup iluani pissutsit ullumikkut allaaneroqaat.
Massakkutut qangaanerusoq aasaanera tassaasarpoq ungasissumiit tikeraarnissamut piffissaq. Inuit aasivinnut aamma umiarsuit angisuut Tuluit Nuaannit, Frankrigimit, Hollandimit immaqa aamma Amerikamit avannamut imaluunniit kujammut ingerlaartut -aalisariarlutik, arfanniarlutik imaluunniit ilisimasassarsiorlutik – Sisimiunut unikkallartarput. Umiarsuup naalagaa aamma officerit qulliunerusut niuertumut pulaakkajuttarput, nutaarsiassanik oqaluttuassanillu allanik imminnut oqaluttuuttarlutik. Umiarsuup inuttai umiarsuarmit ikaarnissaminnut akuerineqaraangamik aamma illoqarfimmut ikaartarput. Amerlasuutigut nipilersuutinik nassataqartarput, taamalu qittatsitsillutik nipilersortarlutik. Inuit europamiullu akornanni taamaaliornikkut qittasinik nipilersoriaatsinillu paarlaasseqatigiittoqartarluni. Angalanermi 1853-eersumik umiarsuup naalagaa tuluk Edward Inglefield inuit pillugit ima allappoq:
”Umiarsuup saniani qaarsortanut unnuit tamaasa ammukaasarput, erinaatiminnillu kusanarluinnartumik tusarneqisumillu arlalinnik erinarsortarlutik.”
INDSEJLINGEN
Sisimiut har altid haft en naturlig havn, som kunne give ly for folk på vej videre langs Grønlands vestkyst. Tilbage i 1800-tallet, i tiden før der blev anlagt en egentlig havn, lå de store skibe for anker i bugten med mast og sejl. De havde brugt ugevis på at komme så langt. Nu ligger krydstogtskibene ofte på de samme steder, dog er sejltiden og forholdene ombord væsentlig anderledes i dag.
Før som nu var sommeren en tid for besøg fra fjerne egne. Inuit på vej til aasiviit og store skibe fra Storbritannien, Frankrig, Holland og måske Amerika stoppede ved Sisimiut på vej nordpå eller sydover—på fiskeri, hvalfangst eller ekspedition. Kaptajnen og de øverste officerer gik ofte på besøg hos kolonibestyreren, hvor der blev udvekslet nyheder og andre historier. Hvis besætningen fik lov at gå fra borde, gik de også på besøg i byen. Ofte havde de instrumenter med sig, og så blev der spillet op til dans. Sådan blev der udvekslet danse- og musiktraditioner mellem europæerne og inuit. På en rejse i 1853, skrev den engelske kaptajn Edward Inglefield om inuit:
”Hver aften kom de ned til klipperne ved siden af skibet og sang nogle lokale melodier, som var så elegante og fulde af harmoni.”
#udsigttilfortiden
bottom of page