Havnen

Umiarsualiviup eqqaani tikaagulliusaamik pilanneq, 1950-ip aasaani. Assiliisoq: Erik L. Balslev Smidt / Arktisk Institut
Flænsning af finhval ved havnen i sommeren 1950. Foto: Erik L. Balslev Smidt / Arktisk Institut.

UMIARSUALIVIK

Aqquserngup sananeqarnera sioqqullugu maana kuummik kuuttoqarnikuuvoq. Kangerliumaninnguami kuup akua uummaariffiulluinnarnikuuvoq. Talittarfik saamiata tungaaniittoq 1800-kkut naajartornerannili suliarineqarpoq, quersuarnilu sungaartumi aappalaartumilu orsumik uutsivik aamma orsivik napparsivittalik inissisimasimapput.

Ulikkaangat umiarsuarnik anginerusunik usingiaasut usilersuisullu ulapputtarput, tamatumalu saniatigut umiarsualivik angallatinut minnerusunut umiatsiaaqqanullu talittarfiusimavoq. Kangerliumaninnguup ilorpiaani sissami qaannat umiallu nunamut qaqinneqarsinnaasarsimapput. Arferit aamma tamaanga tulaanneqartarput, kingornalu pilanneqarlutillu agguaanneqartarlutik.

Qangaanerusoq nunap isikkorisimasaa ullumikkut takuneqarsinnaarpianngilaq. Tamannali suli ulapaarfiullunilu suliaqarfiusorujussuuvoq.

HAVNEN

I tiden før vejen blev bygget, løb her en elv. I den lille vig ved elvmundingen var der? masser af liv. Stenkajen til venstre blev anlagt allerede i slutningen af 1800-tallet, og i det gule og røde pakhus lå trankogeri og spækhus med bødkerværksted.

Ved højvande var der travlt med lossing og lading af de større skibe, men ellers var bådhavnen hjem for de mindre både og joller. På den lille strand inderst i vigen kunne kajak og umiaq trækkes op på land. Også hvaler blev trukket på land her og efterfølgende flænset og fordelt.

I dag er der ikke meget tilbage af det gamle landskab. Men her er stadig travlhed og stor aktivitet.

#udsigttilfortiden